Alle der har et job hvor der er mere end 24 km til og fra arbejde, (som svarer til over 12km hver vej) har ret til et kørselsfradrag. Dette kørselsfradrag gælder alle slags jobs. Udover at kørselsfradraget kræver, at du har et job, kræver det også, at du selv står for udgifterne til det transportmiddel du bruger til at komme til og fra arbejde. Det er også ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Det vil sige at benytter du cyklen, bilen, offentlig transport, knallerten eller noget helt andet, er du også berettiget til kørselsfradrag.
Hvis du også pendler over Storebælt, Øresund, Tyskland og Sverige har du også ret til ekstra kørselsfradrag.
Hvis du pendler sammen med andre, hvor du ikke nødvendigvis betaler for din egen “plads” eller overhovedet betaler noget for at tage transporten med andre, men stadig har de 24km i transporten, kan du også få kørselsfradrag. Et eksempel er, at du pendler i bil med flere af dine kollegaer. Skat er indifferente med, hvordan udgifterne fordeles mellem jer. Der er dog kun kun én person i bilen, der er berettiget til kørselsfradrag for selve broen.
Det er også vigtigt, at du ændrer det reelle antal dage, du faktisk anvender transport til og fra arbejde. Det betyder, at du ikke skal inkludere feriedage, sygedag, fridage og eller hjemmearbejdsdage som dage i dit antal dage med transport. Skat sætter automatisk dine antal af arbejdsdage til 216 dage på et år, og herfra skal du justere ud fra den foregående information.
De 216 dage er nøje valgt som udgangspunkt, da det svarer til et helt arbejdsår, hvor der er 6-8 hverdage uden kørsel (eventuelle fridage eller sygedage) + 6 ugers ferie. Disse giver de 216 dage. Derfor, er du på arbejde, hvor du bruger transport i mere eller mindre end de 216 dage, er det vigtigt du selv går ind og opdaterer tallet, så du er sikker på du får det rigtige kørselsfradrag.
